Her i 2024 har vi planer om forhåbentlig to kuld killinger i vores opdræt. Det er lidt for tidligt endnu at sige, hvornår det helt præcist bliver – alt fra løbetider til praktisk planlægning spiller ind 🙂 Men vi sigter mod, at første parring kan finde sted i maj eller juni måned, og dermed kan der være et kuld killinger, der ser verdens lys, i juli eller august måned.
Vi glæder os rigtig meget til atter at have huset fuld af små spilopmagere. Det er virkelig en helt særlig og fantastisk oplevelse ❤️
Husk at vi ikke skriver på venteliste, før killingerne er født. Det er derfor en god idé enten at følge med her på hjemmesiden, på Instagram eller Facebook, hvor vi altid vil poste, så snart der er nyt herfra 🙂